'

PUF søger økonomiassistent

  • Forside
  • PUF søger økonomiassistent

Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF) søger en erfaren økonomi-assistent til at varetage den samlede økonomifunktion. Du får en alsidig hverdag med en variation af en række tilbagevendende økonomiopgaver samt kursusadministrative opgaver. 

Du overtager bogholderiet fra en ekstern bogholder, som har været tilknyttet virksomheden i 3 år. Du vil blive sat godt ind i jobbet af den nuværende bogholder samt dine kolleger i PUF, så du er godt rustet til at arbejde selvstændigt med opgaverne inden for økonomi, regnskab og kursusadministration.

Om jobbet

Dine primære opgaver er at:

  • Stå for den samlede økonomifunktion – herunder bogføring, fakturering, lønadministration, budgetopfølgning, controlling og årsrapport. Vi anvender Economic, Intempus og Dataløn.
  • Medvirke til andre opgaver i kursusadministrationen. Vi anvender Plan2learn.
  • Yde support til rekvirenter, kursusdeltagere og undervisere.

Om dig

Du:

  • Er detaljeorienteret, struktureret og trives med rutineprægede opgaver.
  • Har overblik og en systematisk tilgang til arbejdet. Har flair for IT og digitalisering og de muligheder, det giver for at optimere arbejdsgange og højne kvaliteten i arbejdet.
  • Har erfaring med økonomifunktionen og eventuelt kursusadministration - gerne fra en uddannelses- eller kursusvirksomhed. 
  • Er god til at samarbejde og har blik for behov hos brugerne. 
  • Er nysgerrig og har lyst til at bidrage til den løbende udvikling af PUF – herunder fastholde og udvikle relationer til rekvirenter og undervisere.
  • Kan arbejde selvstændigt og håndtere varierende arbejdsmængde hen over året.
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund.

Stillingen er i udgangspunktet på fuld tid, eventuelt lidt mindre. Det vil blandt andet også afhænge af, hvad du ønsker. 

Om os

Vi er en kursusvirksomhed med et sekretariat på 3 medarbejdere og 1 chef, hvor du får stor indflydelse på driften og udviklingen af økonomifunktionen. Du får også mulighed for at præge og understøtte arbejdet med at levere MED-uddannelse og arbejdsmiljøuddannelse til MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper i regioner og kommuner. Vi har kontor i et større kontorfællesskab med gode fællesfaciliteter.

PUF står for administrationen af uddannelserne, løbende kvalitetssikring af undervisningen og kompetenceudvikling af underviserkorpset på cirka 100 løst tilknyttede undervisere. Læs evt. mere på www.puf.dk.

Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i den kommunale overenskomst.

Arbejdsstedet: FELLOW, Mariane Thomsens Gade 4B, 3. sal, 8000 Aarhus C. 

Ansøgningsfrist

Du skal sende din ansøgning senest onsdag den d. 20. april 2022 kl. 12.00.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jens Nørlem på tlf. 2916 2091.

Første samtalerunde afholdes tirsdag den 26. april 2022. En evt. anden samtalerunde afholdes torsdag den 28. april 2022. Tiltrædelse onsdag den 1. juni 2022.